Bagsværd
Bagsværd er en bydel i Storkøbenhavn beliggende ved Bagsværd Sø i Nordsjælland, ca. 12 km nordvest for København Centrum. Forstaden ligger i Gladsaxe Kommune og har S-togsforbindelse med stationerne: Skovbrynet, Bagsværd og Stengården. Jernbanen kom dog til Bagsværd allerede i 1906 i form af København-Slangerup Banen, KSB med stop på den gamle Bagsværd station. Hele kommunen har 69.200 indbyggere (2021)[1].
Bagsværd var før i tiden præget af at ligge ved Frederiksborgvejen mellem København-Hillerød og i nutiden af at ligge ved motorvejen. I 1800-tallet blev mulighederne for transport fra og til København forbedret, som blandt andet resulterede i at Bagsværds gårde begyndte at udstykke parceller der havde udsigt til skov og sø. Grundene blev købt af københavnere som byggede pragtvillaer til sommerbrug.
Hovedkvarteret til det danske lægemiddels-selskab Novo Nordisk ligger i Bagsværd.
Historie
Bagsværd (gl. form: Bagsuerge, Bacswerthe, som betyder formodentlig "bakke" eller "skråning med fyrretræer") var i begyndelsen et eget sogn med kirke (nævnt 1370). Kirken blev nedbrudt efter Reformationen, og materialerne anvendtes til istandsættelsen af Københavns gamle bispegård, da den omdannedes til universitetsbygning.
Efter Reformationen i 1536 blev kirkens ejendom i Bagsværd overdraget til Christian III.
I 1635 bestod Bagsværd af 10 gårde. Af det dyrkede areal var 40% besået med rug, 36% med byg og 24% med havre.[2]
1668 oprettede Frederik 3. Frederiksdal gods som pendant til Dronninggård i Søllerød. Frederiksdal gods kom, foruden de store jorder i Lyngby, til at rumme bøndergårdene i Bagsværd og de store skove i området.
1670 ejede dronning Charlotte Amalie Frederiksdal og Bagsværd.[3] Hun effektiviserede fiskedambruget i bl.a. området ved Hulsø i Frederiksdal Storskov, og omtrent samtidig blev nuværende Nydam ved Skovalléen anlagt ved opstemning af en skovbæk.
I 1682 bestod Bagsværd landsby af 7 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 291,6 tønder land skyldsat til 55,48 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[5]
1721 lod Prinsesse Sophie Hedevig opføre en skole i Bagsværd. Prinsessen ejede på dette tidspunkt Frederiksdal gods og dermed Bagsværd.
1744 skænkede Christian 6. Frederiksdal gods til gehejmeråd Johan Sigismund Schulin og fik dermed ejendomsretten til Bagsværd Sø, Nydam og de øvrige damme i Bagsværd-området. Selve Bagsværd by var allerede i 1735 blevet adskilt fra Frederiksdal gods.
1770 var Bagsværd en landsby, hvor gårdene som alle andre steder i landet var placeret i midten af byen. Efter udskiftningen i 1772 skete der ikke de store forandringer, da det kun var Nybrogård og Højgård, der i første omgang flyttede væk fra landsbyfællesskabet.
1817 blev Prinsesseskolen revet ned, for at genopstå i moderniseret og udvidet stand samme år.
1861 fik Bagsværd sin første børnehave/vuggestue, som fik navnet "Bagsværd asyl".
Bagsværd Kirke
Det var arkitekt Jørn Utzon, som skabte Bagsværd kirke, der blev indviet 15. august 1976. Men der er selvfølgelig en historie før det, idet den gamle kirke blev revet ned i 1538. Kongen havde befalet, at det skulle ske, og at stenene skulle bruges i renoveringen af den gamle bispegård i København, som efter reformationen skulle bruges til universitet og præsteskole i den nye, lutherske kirke.
Derpå måtte Bagsværds borgere i næsten 400 år, nemlig indtil 1923, drage til Gladsaxe Kirke, når de ville i kirke. Det var besværligt, og sognets præst kunne desuden forudse, at befolkningen ville vokse, når Slangerupbanen blev indviet, så det var i høj grad på sin plads at få en lokal kirke igen.
I 1906 fik Bagsværd sit eget menighedshus ved siden af den nyopførte Bagsværd Skole. Her kunne menigheden samles, men gudstjenester afholdtes stadig i Gladsaxe Kirke.
Sådan foregik det indtil 14/10-1923, hvor det gamle menighedshus var blevet ombygget og havde fået sit kirkepræg med kamtakket gavl, og blev indviet som midlertidig kirke.
Den midlertidige kirke kom til at fungere, indtil den nuværende kirke, tegnet af Jørn Utzon, stod klar til indvielse i 1976.
kilde: wikipedia